Vi supporterer erhvervskunder og har åbent på mail og telefon mellem kl. 08.00 til kl. 16.00 på hverdage (fredag fra kl. 08.00 til kl. 15.30).
Efter normal åbningstid overtager vores vagtteam, som står klar året rundt.

Fejl og spørgsmål kan indrapporteres ved at sende en mail til vores IT-support på: support@itsit.dk

Alternativt kan vi kontaktes på telefonen, hvor vores team sidder klar til at tage imod opkald.

Support telefon: +45 70 250 740

Henvendelser udenfor almindelig arbejdstid vil blive omstillet til vores vagttelefon. Denne kan benyttes ved forretnings-, eller driftskritiske nedbrud på systemet.

75% af de sager vi modtager bliver løst indenfor 8 arbejdstimer og 95% af sagerne bliver løst indenfor 24 arbejdstimer efter modtagelse.

 

SUPPORT

+45 70 250 740

Pressemeddelelse, torsdag d. 12. marts 2026

Nordjysk CEO jubler over eksklusivt kvalitetsstempel fra Microsoft: Det er kæmpe stort

Det er kun direkte Microsoft-partnere, som udmærker sig i IT-support, der kan modtage den seneste partnerbetegnelse. Det gør den både eftertragtet og yderst sjælden.

Sammen med få andre IT-virksomheder på verdensplan, er den nordjyske IT-virksomhed, it’s IT, nu blevet tildelt den særlige Microsoft-partnerbetegnelse, Support Service Designation.

Tilbage i november 2025 blev Support Service Designation introduceret på Microsoft Ignite i San Francisco. Her blev kun 35 partnere på verdensplan efterfølgende tildelt den særlige udmærkelse.

Den fungerer som Microsofts eget kvalitetsstempel, og gives kun til de direkte Microsoft-partnere, der kan levere IT-support af højeste kvalitet. Den vidner også om, at partnerens håndtering af supportsager inden for Microsoft Cloud er blevet direkte valideret og godkendt af Microsoft.

Kun få danske IT-partnere har modtaget samme kvalitetsstempel, så det er helt ekstraordinært, at den er landet i Aalborg hos it’s IT. Virksomheden har 35-års erfaring med IT-outsourcing, IT-drift og support-ydelser, og er i forvejen den eneste Microsoft Tier 1-partner med hovedsæde i Nordjylland.

Carsten P. Anthonisen, CEO hos it’s IT, understreger, at det nye kvalitetsstempel er en uhyre vigtig anerkendelse:
”Det er kæmpe stort at vi som en mindre, privatejet IT-virksomhed modtager den her anerkendelse fra Microsoft, for det viser, at vi er en seriøs spiller i det danske Microsoft IT-outsourcing landskab”.

Han fortsætter:
”Det er tankevækkende, at vi med knap 40 ansatte kan lege sammen med de store IT-partnere. Det vidner om en helt ekstraordinær indsats fra vores ambitiøse medarbejdere, og er samtidig en bekræftelse af, at ved at give dygtige mennesker ægte ansvar og tillid, kommer der fantastiske løsninger”.

Der er ikke plads til løse ender

For at modtage det eftertragtede kvalitetsstempel fra Microsoft er det helt afgørende, at der ligger et veldokumenteret grundlag for, at partneren har styr på sine procedurer.

”Microsofts partnerbetegnelser er ikke noget man kommer sovende til – og Support Service Designation er ingen undtagelse. Det har virkelig krævet et kæmpe stykke arbejde at komme igennem nåleøjet” fortæller Kasper Meyer Christensen, CIO hos it’s IT.

Partnerens support-processer skal evalueres af en ekstern auditør, der kigger på tre dimensioner: supportens funktion, supportens faglige niveau og den generelle performance.

Altså er de interne linjer i it’s IT i Aalborg blevet endevendt, inden anerkendelsen kom i hus.

”Vores proces blev afsluttet med 97 ud af 100 mulige point. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har helt styr på vores dokumentation og interne systemer” afslutter Kasper Meyer Christensen.

 

For yderligere spørgsmål:
CEO, Carsten P. Anthonisen
CIO, Kasper Meyer Christensen