Phishing-tests på abonnement til erhverv - styrk medarbejdernes cyberforsvar
I over halvdelen af alle sikkerhedsbrud er det menneskelige element en afgørende faktor.* Og det er ofte fordi medarbejderne er den del af cyberforsvaret, som mange virksomheder træner mindst.
*Kilde: Verizons rapport om undersøgelser af sikkerhedsbrud 2025
Derfor tilbyder vi at træne dine medarbejdere i at spotte cybertrusler med løbende simulerede phishing-angreb – eller phishing-tests på abonnement, som vi kalder det. Hos os er cybersikkerhed nemlig ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også om menneskelig ageren – og her er viden, løbende træning og øget bevidsthed helt afgørende for et stærkt menneskeligt cyberforsvar.
Vidste du, at en enkelt phishing-e-mail er nok til at sætte gang i et cyberangreb – 90 % af alle vellykkede angreb er startet i en indbakke?* *Kilde: CISA.gov Shields Guidance
Derfor styrker phishing-tests din virksomhed
Simulerede phishing-angreb træner dine medarbejderes kendskab til phishing, og gør det nemmere for dem at genkende de trusler, de kan møde i hverdagen. Derudover giver det ledelsen mulighed for at identificere sårbarheder i hele virksomheden, imens det generelle bevidsthedsniveau øges løbende. Phishing-tests på abonnement er en vedligeholdelsesfri løsning for dig, da al opsætning, administration og analyse af data ligger hos os.
Kundeudtalelse:
”Det giver mening for os at have phishing på abonnement, fordi det hele tiden holder os skarpe. Vi er blevet meget bevidste om, hvordan phishing kan se ud, og hvordan vi skal reagere, hvis uheldet er ude. Det er guld værd, for det betyder at vi med en fælles indsats kan stå stærkere imod cyberangreb”
Sådan fungerer phishing-tests på abonnement til medarbejdere:
- Vi designer og opsætter realistiske phishing-simulationer, som vi løbende sender til dine medarbejdere, for at teste deres reaktioner. Alle simulationer sker uden varsel, og i forskellige intervaller for at sikre at det er så realistisk som muligt.
- Efterfølgende indsamler vi data baseret på alle reaktioner, og sammensætter en rapport for at give dig et overblik over, hvor der er behov for forbedringer.
- Vi målretter og tilpasser den efterfølgende træning, så den er baseret på de seneste resultater, for bedst muligt at styrke din virksomheds forsvar mod phishing.
- Formålet med phishing-tests er at lære dine medarbejdere at identificere phishing-forsøg, og efterfølgende rapportere den pågældende e-mail i Outlook.
Vidste du, at firewalls og antivirus ikke er nok beskyttelse mod cyberangreb? Alt der skal til er manglende bevidsthed, en e-mail, et uopmærksomt øjeblik og et klik.
Det er vores erfaring, at cyberforsvaret bedst styrkes ved at kombinere realistiske simuleringer og løbende træning, der tager højde for bevidsthedsniveauet i virksomheden. For hvis dine medarbejdere skal være i stand til at identificere stadig mere sofistikerede angreb, skal de også have mulighed for at blive endnu bedre til at genkende de cybertrusler, de kan møde i hverdagen.
Vi står klar til at hjælpe, hvis du gerne vil høre mere om vores phishing-test til din virksomhed.